I Kunstpausen ønsker vi at samarbejde med skoler og PPR i Odense Kommune, for at identificere børn i mistrivsel, der kan have gavn af at deltage i vores kunstværksted. Dette værksted er et tilbud i dagtimerne, hvor børnene kan deltage alt efter behov og efter aftale med den enkelte skole.
Opholdet i Kunstpausen skal være et tilbud til de børn, der ikke nødvendigvis har en diagnose og derfor kan havne mellem to stole, uden at få den støtte og hjælp, de har brug for.
Vores målgruppe er børn på mellemtrinnet, da vi ved, at rigtig meget skolefravær starter i 4. klasse. Ifølge psykolog og forsker i skolefravær, Tine Basse Fisker, er det i overgangen til mellemtrinnet, at udfordringerne starter.
Vi håber at kunne hjælpe nogle af de alt for mange børn, der ikke trives i dag, ved at tilbyde en plads og et pusterum i Kunstpausen i Odense.
Vi har dagligt, i skolesammenhænge, mødt den gruppe af børn, der ikke nødvendigvis har en diagnose og derfor kan havne mellem to stole, uden at få den støtte og hjælp, de har brug for.
Børn mellem 8 – 14 år kan komme i værkstedet, hvis de jævnligt oplever mistrivsel, der kan vise sig som:
Disse børn har måske ofte hovedpine, mavepine og kvalme, har svært ved at sove, og kan måske slet ikke overskue at komme i skole.
Vi ved, at det både kan påvirke helbred, jobsituation og økonomi, at være forældre til et barn, der ikke trives psykisk. At hjælpe barnet er derfor også at hjælpe jer forældre.
Barnet skal visiteres til værkstedet via deres skole, så hvis du har et barn, der vil have gavn af et kortere eller længere ophold hos os, skal du kontakte skolelederen på dit barns skole.
Kunstterapi er en behandlingsmetode, hvor forskellige udtryk bruges i professionelle terapeutiske rammer.
Udtrykket virker som en kanal til at få kontakt med følelser og erindringer, og hjælper til at:
Kunstterapiens styrke ligger i evnen til at formidle oplevelser og følelser, som ellers kan være vanskelige at udtrykke med ord. Udtrykkene kan for eksempel være tegninger, malerier, skulpturer, skriftligt udtryk eller lyd, bevægelse og musik, og kræver ingen forkundskaber.
Kunstterapi anvendes typisk ved behandling i familier, grupper, individuelt med børn, unge og voksne, såvel inden for normalområdet, som inden for psykiatrien.
Der uddannes kunstterapeuter på universiteter og uddannelsesinstitutioner i f.eks. England, Tyskland, Holland, USA og Danmark. Man har brugt kunstterapi i Danmark i de sidste 50-60 år.
Behandlere både i offentlige behandlingsinstitutioner og i privat psykoterapeutisk og psykologisk praksis anvender kunstterapi.